De første uger

Begravelseshjælp og bedemand: Priser, tilskud og frister

De første dage efter et dødsfald handler om begravelsen. Mange ved ikke, hvad en bedemand egentlig laver, hvad det koster, eller at det offentlige giver et tilskud. Her får I overblikket – og svar på de spørgsmål, man ofte ikke tør stille.

Senest gennemgået 25. oktober 2026 3 min. læsningUdgivet af Rydbo København

Kort fortalt

Begravelse eller bisættelse skal som udgangspunkt ske senest 8 dage efter dødsfaldet.
Dødsfaldet skal anmeldes senest 2 hverdage efter – det gør bedemanden ofte.
Begravelseshjælp i 2026: op til 13.550 kr. for voksne og 11.300 kr. for børn under 18 år.
Hjælpen afhænger af afdødes formue og er skattefri.
En bedemand er frivillig, men de fleste bruger én til det praktiske.

Frister de første dage

Overskrides en af fristerne, påvirker det ikke arven. Kontakt kirkekontoret, kirkegården eller krematoriet, så finder I en løsning.

Lægen udsteder dødsattesten.
Dødsfaldet anmeldes senest 2 hverdage efter – via borger.dk med "Anmodning om begravelse eller ligbrænding". Bedemanden gør det ofte for jer.
Begravelse eller bisættelse senest 8 dage efter dødsfaldet. Kirkegården eller krematoriet kan forlænge til 14 dage. Længere udsættelse kræver tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvad laver en bedemand?

En bedemand hjælper med det praktiske: transport af afdøde, kiste eller urne, ilægning, kontakt til kirke eller krematorium, papirarbejdet og ofte annoncer og blomster. Mange bedemænd søger også begravelseshjælpen for familien.

Det er ikke et krav at bruge en bedemand, men afdøde må ikke transporteres i en almindelig bil, og kisten købes normalt hos en bedemand. Mange vælger derfor en grundpakke og klarer resten selv – fx mindesamværet.

Hvad koster en bedemand?

Priserne er ikke regulerede og varierer meget. En grundpakke med kiste, transport og det mest nødvendige ligger typisk omkring 8.000–15.000 kr. En kistebegravelse med det hele lander ofte omkring 25.000 kr., mens en bisættelse med kremering ofte kan holdes omkring 10.000–12.000 kr. Tallene er vejledende og bygger på bedemænds egne prislister.

Bed om et skriftligt tilbud og sammenlign. Det er helt i orden at fravælge ydelser.

Begravelseshjælp: hvem kan få den?

Begravelseshjælp er et skattefrit tilskud fra det offentlige, som udbetales af Udbetaling Danmark. I 2026 er det op til 13.550 kr. for voksne og 11.300 kr. for børn under 18 år.

Hjælpen afhænger af afdødes formue. Efterlader afdøde ægtefælle eller børn under 18 år, nedsættes hjælpen ved en formue over 45.250 kr. og bortfalder over 58.800 kr. Uden ægtefælle eller mindreårige børn gælder grænserne 22.700 kr. og 36.250 kr. Var afdøde født før 1. april 1957, er der altid mindst 1.050 kr.

Hjælpen søges digitalt på borger.dk, når skifteretten har udleveret boet. De fleste bedemænd søger for jer mod en fuldmagt og trækker så hjælpen fra regningen.

Hvem betaler begravelsen?

Begravelsen betales som udgangspunkt af dødsboet. Mange banker kan betale bedemandens regning direkte fra afdødes konto, også før skifteretsattesten foreligger. Har en pårørende lagt ud, får vedkommende pengene tilbage fra boet – gem kvitteringerne.

Er boet meget lille, kan det afsluttes ved boudlæg til den, der har betalt begravelsen.

Kan man selv arrangere det hele?

Ja, langt hen ad vejen. I kan selv kontakte kirkekontoret eller krematoriet, sende anmodningen på borger.dk med MitID og arrangere mindesamvær. Transporten og kisten er det, de fleste overlader til en bedemand.

Ord du møder

Fagudtrykkene forklaret med almindelige ord.

Bisættelse: En ceremoni, hvor afdøde efterfølgende kremeres. Urnen nedsættes eller askespredes senere.
Begravelse: En ceremoni, hvor kisten bagefter sænkes i jorden.
Begravelseshjælp: Et skattefrit offentligt tilskud til begravelsen, som afhænger af afdødes formue.
Dødsattest: Lægens dokument om dødsfaldet, som bruges, når dødsfaldet anmeldes.

Spørgsmål og svar

Mister vi arven, hvis vi overskrider fristen på 2 dage?

Nej. Fristen handler kun om at registrere dødsfaldet. Hvem der arver, står i arveloven.

Kan man få begravelseshjælp, hvis afdøde havde opsparing?

Det afhænger af formuen. Over de nævnte grænser nedsættes eller bortfalder hjælpen.

Skal man være medlem af folkekirken for at blive begravet?

Nej. Alle har ret til en plads på en kirkegård, og der findes borgerlige og alternative ceremonier.

Kilder

Artiklen er generel vejledning og erstatter ikke rådgivning fra advokat eller skifteretten. Regler og beløbsgrænser kan ændre sig, og jeres situation kan have forhold, vi ikke kender. Er du i tvivl, så kontakt skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede.

Få en huskeliste, der passer til jeres bo

Dødsboguiden spørger nænsomt ind til familie, bolig og skifteform og viser kun de trin, der gælder jer – med frister regnet ud fra jeres egne datoer. Huskelisten til print er gratis.

Start guiden gratis Se et eksempel