Tvangsarv og arveregler: Hvem arver, når der ikke er testamente?

Arvefølgen: tre rækker af arvinger

Loven deler slægtninge op i tre grupper, som man også kalder arveklasser. Kun hvis der ikke er nogen i den første gruppe, går man videre til den næste.

Ægtefællen står ved siden af denne rækkefølge og arver altid, hvis afdøde var gift på dødstidspunktet. En registreret partner eller ægtefælle af samme køn har samme stilling. En fraskilt ægtefælle arver ikke.

• 1. arveklasse: børn. Er et barn død, træder barnebarnet i dets sted. Adoptivbørn arver som biologiske børn (arveloven §§ 1 og 4).
• 2. arveklasse: forældre. Er en forælder død, går dennes del videre til afdødes søskende eller halvsøskende og deres børn (§ 2).
• 3. arveklasse: bedsteforældre og deres børn – altså afdødes onkler og tanter. Fætre og kusiner arver ikke efter loven (§ 3).

Når der både er ægtefælle og børn

Er afdøde gift og har børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene deler den anden halvdel ligeligt (arveloven § 9). Uden børn arver ægtefællen det hele, og så kommer forældre og søskende slet ikke i betragtning.

Vær opmærksom på, at arven kun beregnes af afdødes del af formuen. Var ægtefællerne gift med formuefællesskab, skal fællesformuen først deles i to – den efterlevende beholder sin halvdel, som kaldes boslodden, og kun den anden halvdel er arv.

Den efterlevende ægtefælle kan ofte vælge at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Så udskydes børnenes arv, til ægtefællen selv dør eller vælger at skifte. Særbørn – børn, som afdøde havde med en anden – skal give samtykke, før det er muligt.

Hvad er tvangsarv – og hvor meget udgør den?

Tvangsarv er den del af arven, som et testamente ikke kan fjerne. Den gælder kun for ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn osv.) og udgør en fjerdedel af det, de ville have arvet efter loven (arveloven §§ 5 og 10).

Et eksempel: En enke og to børn står til at arve. Efter loven får enken 1/2 og hvert barn 1/4. Tvangsarven er en fjerdedel af det: enken 1/8 og hvert barn 1/16. Resten – 3/4 af arven – kan afdøde frit bestemme over i et testamente.

Forældre, søskende og andre slægtninge har ingen tvangsarv. Har afdøde hverken ægtefælle eller børn, kan et testamente derfor bestemme over hele arven.

Kan tvangsarven til børn begrænses?

Ja. I et testamente kan arveladeren begrænse hvert barns tvangsarv til et fast beløb. I loven står 1.000.000 kr., men beløbet reguleres hvert år (arveloven § 5, stk. 2). Det har kun betydning i større boer.

Ægtefællens tvangsarv kan ikke begrænses på samme måde.

Hvad et testamente kan ændre

Med et testamente kan man blandt andet:

• Indsætte en samlever, venner eller en organisation som arving.
• Give mere end lovens andel til fx en ægtefælle eller ét af børnene – så længe de andres tvangsarv respekteres.
• Bestemme, at arven skal være arvingens særeje, så den ikke skal deles ved en skilsmisse.
• Pege på bestemte ting, fx at et sommerhus skal tilfalde et bestemt barn, og udpege en bobestyrer.

Samlevere: den store faldgrube

Ugifte samlevere arver ikke hinanden efter loven – uanset hvor mange år de har boet sammen, og uanset om de har børn sammen. Uden testamente går arven til afdødes børn eller, hvis der ikke er børn, til forældre og søskende.

Samlevere kan i stedet lave et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor de arver hinanden, som var de gift (arveloven §§ 87-89). Det kræver blandt andet, at de bor sammen på fælles bopæl og enten har boet sammen i to år eller venter eller har et barn sammen. Uskiftet bo er dog aldrig muligt for samlevere. Har samleveren haft fælles bopæl med afdøde i mindst to år, betaler vedkommende desuden den lave boafgift på 15 %. Betingelserne er præcise, så lad en advokat vurdere netop jeres situation.

Hvis ingen arver

Er der hverken ægtefælle, slægtninge i de tre arveklasser eller et testamente, tilfalder arven staten (arveloven § 95). Det sker sjældnere, end mange tror, men det er en god grund til at overveje et testamente, hvis man ikke har nær familie.