Boafgift (arveafgift): Hvem betaler, hvor meget og hvornår?

Hvad er boafgift?

Boafgift er en afgift af den arv, der udbetales fra et dødsbo. Den beregnes af boets nettoformue – altså værdierne efter gæld, begravelse og udgifterne til at behandle boet. Afgiften trækkes i boet, inden arven udbetales, så arvingerne får beløbet efter afgift.

Ordet arveafgift bruges ofte i daglig tale, men det juridiske ord er boafgift, og reglerne står i boafgiftsloven.

Satserne: 0 %, 15 % eller 36,25 %

Hvor meget der skal betales, afhænger af arvingens forhold til afdøde:

• 0 %: ægtefælle og godkendte almennyttige foreninger og organisationer.
• 15 %: den nærmeste familie – børn, stedbørn, børnebørn og oldebørn, forældre, et barns eller stedbarns ægtefælle, en fraskilt ægtefælle, personer, der har eller venter barn med afdøde, og personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år. Visse plejebørn og adoptivbørn kan også være omfattet.
• 36,25 %: alle andre, fx søskende, nevøer, niecer og venner. Her betales først 15 % boafgift og derefter 25 % tillægsboafgift af resten. Søskende og nevøer, der har boet sammen med afdøde de sidste 2 år, betaler dog kun 15 %.

Bundfradraget: ét fradrag for hele boet

Før afgiften beregnes, trækkes et bundfradrag fra. Det er et fast beløb, som gælder for hele boet – ikke for hver arving. Fradraget fordeles mellem arvingerne efter deres andele. Arv til en ægtefælle tæller ikke med, fordi ægtefællen er fritaget.

Beløbet reguleres hvert år, og det er dødsåret, der afgør, hvilket fradrag der gælder. Ved dødsfald i 2026 er bundfradraget 392.300 kr. Er dødsfaldet sket i et andet år, så find det rigtige beløb hos Skatteministeriet – et forkert fradrag giver et forkert resultat.

Har afdøde siddet i uskiftet bo, kan der gælde særlige regler for fradraget, når boet skiftes. Få det bekræftet af skifteretten eller jeres rådgiver.

Et forenklet regneeksempel

Forestil jer en mor uden ægtefælle, som efterlader to voksne børn og en nettoformue efter alle udgifter. Fra formuen trækkes ét bundfradrag. Af resten betales 15 % i boafgift, og det, der er tilbage, deles ligeligt mellem børnene sammen med fradraget.

Var det i stedet en bror, der arvede, ville han betale 15 % og derefter 25 % af det resterende – i alt 36,25 % af den afgiftspligtige del.

Eksemplet er bevidst forenklet. Gaver givet før dødsfaldet, livsforsikringer, pensioner og legater kan ændre billedet. I Dødsboguidens bo-overblik kan I regne på jeres egne tal, men beregningen er vejledende, indtil skifteretten har godkendt boopgørelsen.

Hvem beregner afgiften – og hvornår skal den betales?

Afgiften beregnes i boopgørelsen. Ved privat skifte laver arvingerne selv opgørelsen, og ved bobestyrerbo gør bobestyreren det. Opgørelsen sendes til skifteretten, som beregner og opkræver afgiften. Betalingsfristen er kort, og der kan påløbe renter, hvis den ikke overholdes.

Vent derfor med at fordele alle pengene, til afgiften er betalt. Har I udbetalt for meget på forhånd, hæfter I selv for det, der mangler.

Hvad udløser ikke boafgift?

• Arv til en ægtefælle.
• Udlevering til uskiftet bo – afgiften kommer først, når boet skiftes.
• Boudlæg, hvor boet er så lille, at det udlægges uden skifte.
• Livsforsikringer og pensioner med en navngiven begunstiget udbetales uden om boet. De beskattes efter særlige regler, så tjek det med selskabet.